IndkøbskurvDer er 0 varer i kurven
    Gratis Fragt – Hurtig Levering – Nem Finansiering - Gratis Montering
      

    Vinterdæk - vælg de rigtige

    Vinterdæk fås i flere forskellige størrelser og kvaliteter.  Jo større dækket er, jo højere bliver prisen. Mange lader sig desværre afskrække af priserne på vinterdæk og vælger at købe et billigere dæk fra en af de mange discountbutikker eller fra andre mindre kendte brands. Der bliver ofte lavet diverse tests af bildæk i Danmark samt i udlandet, og det samme mønster går igen hvert år.  De dyrere mærkevaredæk slår discount-dækkene, når det kommer til både din egen og andre trafikanters sikkerhed. Det er derfor vigtigt ikke at gå på kompromis med dit valg af vinterdæk, da det har stor betydning for, hvor godt din bil står fast på vejene samt hvor hurtigt dine vinterdæk bliver slidt af det hårde vintervejr.  Vinterdæk skal desuden være mærket med ”M+S” som står for ”Mud and Snow”  samt være mærket med snefnugsymbolet. Er dette ikke opfyldt, kvalificerer dækket sig ikke til brug som vinterdæk.


    Fordelene 

    Der er mange fordele ved at skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring de 7 grader. Vinterdæk er lavet af en speciel gummiblanding, som er blødere end gummiet brugt til almindelige dæk. Dette betyder, at vinterdæk forbliver bløde i koldt vejr og dermed øger friktionen og derved sikrer et bedre vejgreb. Vinterdæk har nemlig et særligt dækmønster, der dræner vandet under dækkene og gør det lettere at styre bilen på isglatte og tilsneede veje, da sne og sjap ikke kan sætte sig fast på dækket. Disse faktorer er ensbetydende med en mindsket bremselængde og en bedre trækevne i forhold til andre typer dæk.
     



    Hos Fælgbutikken har vi et stort varesortiment af vinterdæk fra mange anerkendte producenter. Vi tilbyder ydermere montering af dæk& fælge på vores eget værksted. Brug søgefunktionen til venstre på siden for at finde de vinterdæk, der passer til netop dit køretøj. Søger du noget bestemt? Så er vi hos vores kundeservice altid klar til at rådgive dig på telefonen. 



    Køb dine vinterdæk i god tid

    Mange venter desværre til sidste øjeblik med at anskaffe sig et sæt vinterdæk, da de ikke anser dækkene som en nødvendighed før vintervejret rigtigt sætter ind. Det milde efterårsvejr er dog ikke en undskyldning for ikke at få investeret i nogle gode dæk, da temperaturen ikke skal være meget under 7 grader, før vinterdækkene har et bedre vejgreb end sommerdæk og helårsdæk. Det er samtidig vigtigt at købe vinterdæk i god tid, da der hvert efterår/vinter opstår stor efterspørgsel og herved lange ventetider på netop den type dæk. Kvalitetsdækkene forsvinder hurtigt og man kan blive nødsaget til at gå ud og købe et sæt dæk, der ikke kan stå ordentligt fat på vejene, når sneen først begynder at falde. En anden faktor at have i mente, er at prisen på vinterdækkene stiger i løbet af vinteren, da dækcentre og værkstederne bliver sat under gevaldig pres og dækkene bliver sværere at få hjem.
     


     Lovgivningen

    Når vintermånederne nærmer sig, og vejret bliver koldere, er det vigtigt at huske at få skiftet til vinterdæk. Det kolde og uforudsigelige vintervejr påvirker vejgrebet, og sikkerheden bliver markant forringet uden det rigtige fodtøj til din bil. Der er dog ingen lov i Danmark om at man skal køre på vinterdæk, men i mange andre Europæiske lande, som fx Sverige og Tyskland er det forbudt at køre uden godkendte vinterdæk. Reglen gælder for alle køretøjer samt udenlandsk-registrerede biler, og manglende vinterdæk kan medføre store bøder.